Læg dig på briksen og opnå fuld afslapning i krop og sind

Kender du til spændinger i skuldre/nakke, i kroppen, hovedpiner, træthed, stress og anspændthed?

 

Du vil opleve:

  • Muskelafslapning

  • Smertelindring

  • Mental afslapning

  • Flow i blodcirkulationen, velvære & ro

 

Hvordan foregår en behandling?
Du ligger med trusser/shorts, og resten er dækket af håndklæde.

Din krop gøres klar til selve hot stone massagen ved, at du først bliver masseret og derefter følger hot stone delen, hvor den varme sten masseres over din krop, startende nedefra.

Lun soja/hvedekimsolie, der bl.a. er rig på A, D og E vitaminer bruges under massagen.

Du vil mærke varmen forplante sig i hele kroppen, og en dyb afslapning og velvære vil ledsage din massage.

Når massagen er afsluttet, tørres overskydende olie af og du får herefter lidt tid for dig selv, hvor du langsomt kan komme til dig selv og være klar til resten af dagen.

Massagen er velegnet til de fleste, da det er en blid men dybdegående terapi form.

 

Hvor stammer Hot Stone massagen fra?
Hot Stone Massage er en meget gammel, indiansk massageform.

De opvarmede lavasten masseres med afstressende, rullende og blide bevægelser på kroppen.

Varmen fra stenene breder sig stille til resten af kroppen og trænger dybt ind i muskler og led og løsner spændinger såvel fysisk som psykisk.

Du vil måske opleve hvordan dine muskler afspændes så meget, at du bliver så afslappet at du næsten befinder dig i en meditativ tilstand.