Cellulite (appelsinhud)

Med effektiv behandling kan det mindskes

 

Kan jeg få glattere hud?
Ja, hvis vi arbejder sammen for projektet i mindst 8 uger, kan du godt få tæmmet de irriterende huller på ende og lår.

Begynder du også så småt at drømme om sol og sommer? Og lange dage på stranden kun iført bikini og yndlingsbog?

Hvis du er, som vi er flest, har du sikkert også et par “buler” hist og pist, du gerne vil slippe for at vise frem. Så er det er nu, du skal begynde at tænke på at stramme lår, baller og mave op.

For at få gode resultater skal du nemlig give projektet mindst otte ugers intenst arbejde, men så kan du også være sikker på at opnå ret gode resultater.

 

Hvad er appelsinhud?
Appelsinhud er det populære navn for cellulite, som er fedt og affaldsstoffer, der lagres i underhuden, hvor det forhorner.

Udtrykket appelsinhud er opstået, fordi hudens overflade der, hvor du er ramt, kan minde om den nubrede overflade på en appelsin.

Bulerne i huden opstår, fordi fedtet sætter sig i små “klumper” i bindevævet, der kan ses som fordybninger eller buler uden på huden.

Problemet bliver desværre værre med tiden. I takt med, at vi bliver ældre, nedbrydes muskulaturen i kroppen, og fedtvævet breder sig. Det er alt sammen med til at skabe den forhadte cellulite.

For mange forbindes cellulite med overvægt, men selv om du er slank, kan du godt få problemer med appelsinhud – i de tilfælde skyldes problemet slapt bindevæv. Det kvindelige hormon, østrogen, er også med til at øge cellulite, især under menstruationen, når du er gravid eller lige før overgangsalderen.

Den gode nyhed er, at der kan gøres noget for at komme de uklædelige buler til livs.

 

Opskriften på den ideelle behandling:

  • Cupping i klinik

  • Infrarød Saunatæppe i klinik

  • Reviber Vibrationstræner i klinik – fulgt tæt op af hjemmebehandling.

 

Book tid til en konsultation og lad os komme de irriterende “buler” til livs.

© Sydkystens Slanke & Skønhedsklinik - Made With 🖤 by CINI Management